Lions Kalundborg donerede 3.000 kr. til SYMB tirsdag 15 juli i forbindelse med, at SYMB arrangerer 11 events for unge hen over året med SYMB UNG.
Lions Kalundborg vil gerne gøre noget mere for ungdommen, og derfor har de netop doneret et beløb til at markedsføre en række events for unge mellem 15 og 29 år, som SYMB afholder i løbet af 2021. SYMB UNG hører ind under SYMB, men i stedet for, at målgruppen er alle, er den her de 15-29 årige. Hele idéen er at lave arrangementer og aktiviteter for de unge.
Vicepræsident for Lions Kalundborg, John K. Hansen, er ikke i tvivl om, at pengene er godt givet ud, da man både hjælper SYMB i gang med arrangementer for de unge i kommunen, men også selv får en mulighed for at lære noget om, hvad det er, som de unge gerne vil bruge tiden på.
Vi vil gerne gøre noget mere for de unge, og det kan vi her. Derudover kan vi også lære noget af, hvad de unge gerne vil lave, og vi vil jo gerne have Lions Leo klubber op at køre, som netop er for de unge, men der er ingen i Vestsjælland pt.,” fortæller John K. Hansen, og fortsætter: ”Checken er til PR, herunder brochurer, så man kan få fortalt, at arrangementerne er der. Vi håber på, at vi, i fremtiden, kan få et generelt samarbejde omkring unge mennesker i kommunen op at køre.”