Lions Kalundborg har doneret en elektronisk blindestok til Synscenter Refsnæs, som gør blinde og svagtseende mere selvstændige og mobile.
Historisk var Lions stærkt involveret i udviklingen af den snart 100-årige hvide stok samt uddannelse af førerhunde. Og Lions har også støttet udviklingen af den elektroniske blindestok, en såkaldt I-Cane, en intelligent blindestok baseret på nyeste navigations- og app-teknologi.
Repræsentanter fra Lions Kalundborg var fredag forbi Synscenter Refsnæs i Kalundborg med den nyeste model af den intelligente blindestok og en IPhone, en donation til en værdi af 17.000, – kroner.
John K Hansen udtalte at han håbede på at et ungt menneske kunne få glæde af og prøve den elektroniske blindestok og dermed måske komme med input til forbedringer af stokken til glæde for andre svagtseende.